Retargeting introvideo ↴

Hvad er retargeting?

Retargeting gør det muligt at annoncere mod personer, som allerede har vist interesse i ens brand. Det vil sige at man kan markedsføre sit brand eller sine produkter igen på andre kanaler til de samme personer. Mange kan nok nikke genkendende til selv at have prøvet at blive ramt af retargeting. F.eks at få vist en annonce på BT, Facebook eller Google af et produkt, som man for nyligt har kigget på.

Der mange måder hvorpå en målgruppe kan give sin interesse til kende omkring et brand eller en virksomhed. Dette kan eksempelvis ske ved, at vedkommende har kigget på virksomhedens webshop eller lavet en ordre. Dog kan det også ved, at man har reageret på en virksomheds opslag gennem et like eller kommentarer. Derudover findes der også et hav af andre måder, hvorpå man kan udforme sin retargeting strategi.

Nogle vil nok også mene, at retargeting kan være irriterende, hvis ikke man ikke er interesseret fra start. Dog kan retargeting omvendt være enormt effektiv, såfremt målgruppen har en interesse i produktet eller produkterne. Et godt eksempel på retargeting kunne være, at man har været inde på en hjemmeside som sælger flyrejser. Vi antager at personen har kigget på forskellige destinationer  rejsemuligheder fordi personen har lyst til at rejse. Dog ender personen med at gå ud af hjemmesiden fordi personen ikke kan finde det rette og bliver distraheret.

Her kunne det være oplagt at vise en annonce den efterfølgende uge til den pågældende person. Her kunne den pågældende person eksempelvis blive gjort opmærksom på “top 10 rejsedestinationer” eller lignende. På den måde kunne det være, at personen fik lyst til at klikke sig ind igen og sige: “nu er det nu”. Herved har man skabt et salg selvom annoncen måske kun har kostet få kroner.

 

Huskeregler for retargeting

Det er vigtigt at gøre klart, at retargeting kan udføres på mange forskellige måder. Overordnet dækker ordet “retargeting” over en handling, hvor man forsøger at re-ramme den samme person gennem online markedsføring eller annoncering. Den givne målgruppe defineres på Facebook som en “brugerdefineret målgruppe”. Den brugerdefinerede målgruppe kan oprettes på Facebook under værktøjer. Her er det muligt at inkludere og ekskludere personer for at indsnævre sine “targets”. Et eksempel på dette kunne være, at man inkluderer alle besøgende på en webshop. Derudover ekskluderes alle, som har lavet et køb i forbindelse med et kampagnetilbud til første køb.

Det vil derfor være oplagt selv at udforske hvilke muligheder Facebook tilbyder, når man opretter sin brugerdefinerede målgruppe. Her kræver det oftets andet end, at man sætter sig ned og tænker over tingene. Spørg dig selv: Hvilken startegi tror jeg ville være passende for min annonce?

Mulighederne er mange og i grunden skal man kun forholde sig til hvilke personer man vil in- og ekskludere. For at finde frem til den rette startegi er det dog vigtigt, at være opmærksom på sin data. Udgangspunktet for den brugerdefinerede målgruppe er nemlig hvilke dataer man in- og ekskluderer ud fra. Dette vil blive dækket i næste afsnit.

 

Opret din egen brugerdefinerede målgruppe

De fleste dataer, som man opretter sin brugerdefinerede målgruppe på baggrund af er tilgængeligt direkte på “Facebook business manager”. Dog findes der scenarier, hvor man eksternt er nødt til at indsætte et sporingsredskab for at videregive data til Facebook omkring hvilke personer den givne annonce skal målrettes imod. Dette kunne eksempelvis være website besøgende, hvor det er nødvendigt at indsætte en pixel for siden, så Facebook kan tracke de besøgende. Dette kan gøres ved at gå ind på “Busines manager” og klikke på “pixel” som vist på nedenstående billede.

 

Find pixel på business manager til retargeting

Herefter er det muligt alt afhængig af om man allerede har oprettet en pixel eller ej, at sætte sin pixel på en specifik hjemmeside, som Facebook skal hente data fra. Hvis man ikke allerede har oprettet sin pixel kan dette gøres ved at trykke på den grønne knap som hedder “opret pixel”. Hvis man allerede har en pixel, men blot er interesseret i at ændre den til en anden hjemmeside skal man trykke på “opsæt” som vist på nedenstående billede.

 

Opsæt pixel på business manager til retagreting

 

Herefter vil det være muligt at forbinde din pixel med hjemmesider på tre forskellige måder. Hertil vil den nemmeste løsning være, at men enten manuelt forbinder sin pixel eller benytter sig af integration, hvor det er muligt at følge Facebooks anvisninger. De to valgmuligheder man kan trykke på kan ses på nedenstående billede.

 

Vælg opsætningsmetode af pixel til retargeting

Kontakt

Send os en mail