Måske du har fået det fortalt før, i så fald behøver du ikke læse denne artikel, men hvis det er første gang du hører om vigtigheden af load-hastighed i forbindelse med din webshop, så bør du spidse øre nu.

Load-hastigheden på dit site bliver nemlig stadig vigtigere og vigtigere, og det er der et par gode grunde til. I denne artikel skal vi se på en række grunde til, at du bør tage load-hastigheden på din webshop seriøst, samt se på hvad du helt konkret kan gøre for at forbedre den.

 

Google elsker hurtige hjemmesider

Det er efterhånden officielt, at load-hastigheden på din hjemmeside, altså den tid det tager at få vist din hjemmeside fra når man går ind på den og til browseren er færdig med at tænke, er en central rangeringsfaktor i Googles algoritmer.

Og hvorfor er den så det?
Jo, Google ved udmærket godt, at rigtig mange mennesker surfer på mobilen, og her er det langt fra altid, at man har en hurtig forbindelse. Derfor dur det simpelthen ikke, at en hjemmeside er tung og langsom, da den vil tage alt for lang tid at loade på en mobiltelefon med en dårlig forbindelse.

Dette giver en dårlig oplevelse for brugeren, og det er præcis det Google vil undgå. Derfor har de, i nogle år efterhånden, meget proaktivt været ude og forsøge at få webmasters til at optimere deres sider, så de bliver hurtigere. F.eks. har det lavet dette værktøj, som du kan teste din side med for at se, om den er hurtig nok. En rigtig god grund til at få taget et kig på din load-hastighed er således, at det har en signifikant effekt på dine placeringer i Google. Google belønner nemlig sider der loader hurtigt og straffer (til en vis grad) sider der loader meget langsommere end gennemsnittet.

 

Brugerne gider ikke vente på din side

En anden lige så vigtig grund til at få taget et kig på din load-hastighed er dine brugere. Dine brugere gider ikke vente på at din side loader, og hvis det går alt for langsomt, så kan du risikere, at de forlader siden, inden den overhovedet er blevet vist.

Du kan altså i værste tilfælde gå glip kunder, hvis dine sider loader så langsomt, at dine besøgende mister tålmodigheden.

Du må ikke forvente at folk har stor tålmodighed når de handler på nettet, så hvis f.eks. din produktsider tager mere end 3 sekunder at loade, så har du potentielt et problem – et konverteringsproblem, fordi folk forlader siden uden at købe noget.

 

Hvad kan du gøre for at forbedre din load-hastighed

Du kan altid starte med at teste din side med Googles eget værktøj, som beskrevet ovenfor, for at se, hvor du evt. kan forbedre din side. Du kan også prøve at teste din side med Pingdom tools, for at se, hvordan din side performer i forhold til andre sider.

De ting du skal ind og arbejde med er ret tekniske, og derfor vil det måske være en god ide at alliere dig med en udvikler, hvis du ikke selv er teknisk anlagt.

Det handler blandt andet om, at du skal ind og kigge på følgende:
Svartid fra server (webhotel)
Optimering af billeder, CSS og JavaScript
Levering af JavaScript og CSS
Caching (overvej at brug et plugin)

Hvis du har været igennem alle punkterne i hastighedstesten, og det stadig ikke har hjulpet på din hastighed, kan det være fordi dit webhotel simpelthen er for langsomt. Hvis det er tilfældet, kan du overveje at skifte til et bedre webhotel, eller opgradere til en bedre løsning hos din nuværende udbyder. Du kan med fordel tjekke denne liste med billige (og gode) webhoteller, for at få et samlet overblik over alternative hosting-løsninger på markedet.

Forhåbentlig er du med denne artikel blevet klogere på, hvorfor load-hastigheden på din side er vigtig, og hvad du evt. bør gøre ved det.

Kontakt

Send os en mail